Lørdag 23. maj indtager Aalborg Karneval byen. Arkivfoto: Allan Mortensen
10 tips til et trygt karneval
21. maj 2026 kl. 06.03
AALBORG: Lørdag 23. maj går det løs - Aalborg Karneval 2026 løber af stablen.
Det betyder fest, farver, sang, dans og højt humør i byens gader.
Midt i karnevallet er det dog vigtig, at du passer på dig selv og dine kære. Derfor kommer Aalborg Kommune med 10 gode råd til et trygt karneval.
10 nemme råd til et sjovt og trygt karneval:
- Pas på hinanden - aftal at følges rundt og følg hinanden hjem
- Undgå kostumer af brandfarlige materialer - gå efter “wow-effekt”, ikke “brandalarm”
- Drop kontanterne - brug kort eller MobilePay.
- Skab ikke skår i glæden for andre - medbring ikke glasflasker
- Tag praktiske sko på – så kan du danse hele dagen (og natten)
- Husk solcreme - nu vejret viser sig fra sin bedste side
- Husk også at drikke vand – der er vandposter langs hele paraderuten
- Respekter grænser – et nej er altid et nej – også til karneval
- Hjælp dem, der har brug for det – vi passer på hinanden
- Følg altid anvisningerne fra myndighederne og vagterne
Kilde: Aalborg Kommune
Langs karnevalsruten er der førstehjælpsposter, og Nordjyllands Politi er med i både paraden og i Kildeparken.
Har du under karnevallet brug for hjælp, eller føler du dig utryg - så tage fat i en betjent eller ring 114.