Billede beskrivelse

Aalborg Karneval stifter ny fond: Prominent skikkelse i front som formand

05. juli 2025 kl. 17.01

Den tidligere borgmester i Aalborg Kommune, Thomas Kastrup-Larsen, har fået en officiel rolle i Aalborg Karneval. 

Han skal således stå i spidsen for nystiftede Fonden Aalborg Karneval. 

Den har til formål at forestå udvikling, planlægning og gennemførsel af sociale og kulturelle arrangementer - herunder Aalborg Karneval - samt at støtte sociale og kulturelle aktiviteter. 

Det skriver Aalborg Karneval i en pressemeddelelse. 

- Karneval er mere end én dag - det handler om fællesskab, trivsel året rundt, og en stor driver for vores allesammens studieby. Karnevallet skal blandt andet være katalysator for udvikling af den gode studieby, hvor det i sidste ende handler om arbejdspladser. Vi har trivsel og kreativitet som bærende elementer for fondens arbejde, siger den nye formand. 

Thomas Kastrup-Larsen er til daglig direktør for UCN Erhverv, og det er blandt andet med erfaringen herfra, at han er sat i spidsen for den nye bestyrelse. 

- Karnevallet skal blandt andet være katalysator for udvikling af den gode studieby, hvor det i sidste ende handler om arbejdspladser. Vi har trivsel og kreativitet som bærende elementer for fondens arbejde, siger Thomas Kastrup-Larsen. 

Foruden den tidligere borgmester i Aalborg Kommune består Fonden Aalborg Karnevals bestyrelse også af Ulla Skibsted, Kim Komdrup, John Stellan og Søren Eienfeldt Jensen. 

Sidstnævnte er i øvrigt bestyrelsesformand i Foreningen Aalborg Karneval også.  

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste