Fra fire til to: Her er ejerne af Gades Møbelcenter
I år er det 60 år siden Gades Møbelcenter åbnede i Aalborg. Nu er forretningen blevet overdraget til to erfarne ejere i et generationsskifte.
Siden 2006 har Gades Møbelcenter på Nibevej 29 i City Syd haft fire ejere; Peter Chlander Larsen, Gunnar Hansen, Michael Østergaard og Tommy Genz.
Nu har de fire erfarne herrer netop gennemført et vellykket generationsskifte, der gør Michael og Tommy til ejere af forretningen.
- Vi er alle enormt glade for et veloverstået generationsskifte af forretningen. Peter og Gunner forbliver medarbejdere på nedsat tid, og kommer til at hjælpe med praktiske og administrative opgaver, fortæller Michael Østergaard.
- Min og Tommys første opgave efter ejerskiftet, er blandt andet at planlægge fejringen af forretningens 60-års jubilæum. Vi fejrer både jubilæet og generationsskiftet senere i år, og vi glæder os allerede nu til at invitere alle vores skønne kunder.
Michael og Tommy har gjort sig mange tanker om, hvordan de vil drive forretningen fremadrettet, og hvordan de vil markere generationsskiftet i Aalborg-virksomheden.
Én ting er dog helt sikkert: de vil fortsat være det naturlige valg for alle.
Møbler til kunder fra alle faser i livet
Da Gades Møbelcenter flyttede ind på lokalerne på Nibevej, som Poul Juul Gade kyndigt beså i 1977, var visionen at yde den bedste service.
En vision der i den grad lykkedes:
- Vores medarbejdere elsker deres fag, og de har brugt mange tusinde timer på at dygtiggøre sig. Nogle har fejret både 20- og 25-års jubilæum her i forretningen, og den erfaring er uvurderlig for vores forretning og vores service, fortæller Michael.
- Man kan som kunde altid tale med en erfaren og kyndig medarbejder her hos Gades Møbelcenter. Vi har erfarent personale på arbejde i hele butikkens åbningstid, og man kan derfor altid få besvaret sine spørgsmål her.
Efter generationsskiftet fortsætter Gades Møbelcenter naturligvis deres servicekvalitet, men nu sporer Michael og Tommy sig også ind på at servicere den brede målgruppe.
- Vi stræber efter at være et naturligt valg for alle typer mennesker, uanset hvor man er i livet. Hvis man skal flytte hjemmefra, indrette lejlighed eller hus, hvis man søger en mere moden stil eller hvis man blot skal udskifte ældre møbler.
- Vi har møbler i alle prisklasser, og her kan man både finde en sofa til 3.000 kroner eller man kan bygge sin egen modulsofa med hjælp fra vores specialister. Vi har også senge til ’flytte-hjemmefra-priser’ fra 3.000 kroner.
- Alle kan finde møbler her, fortæller Michael.
Besøg Gades Møbelcenter
Butikken på Nibevej 29 består af i alt 5.000 kvadratmeter, hvoraf 1.200 kvadratmeter prydes af deres brede sengeudvalg.
Her er du altså garanteret en god inspirationstur i deres brede udvalg af lænestole, sofaer og opbevaringsmøbler, der prismæssigt er velegnet til det brede publikum.