Billede beskrivelse

Vinduesproducent åbner showroom i Hillerød

28. marts 2023 kl. 19.00

Med to showrooms på hhv. Mors og i Rødovre har Outrup Vinduer & Døre gode erfaringer med at lade håndværkere vise virksomhedens produkter frem til boligejerne. Derfor er den danske vinduesproducent nu klar til at åbne endnu et showroom – denne gang i Hillerød i Nordsjælland, hvor Outrup oplever en særlig stor efterspørgsel på virksomhedens produkter. 

Det fortæller vinduesproducenten i en pressemeddelelse. 

D. 30. marts åbnede vinduesproducenten sit tredje showroom i Hillerød. Det nye showroom, der er ca. 100 kvadratmeter stort, kommer til at ligge i Hillerød i Nordsjælland. 

Billede beskrivelse

- Vi har i længere tid gerne ville være endnu mere til stede i Nordsjælland, da flere af de håndværkere, vi samarbejder med, har efterspurgt et showroom i nærområdet. Nu har vi fundet de helt rigtige lokaler, som ligger i et attraktivt område med stor aktivitet, da der bl.a. også er byggemarked, havecenterkæde og lignende i området, og vi glæder os til snart at kunne slå dørene op og vise, hvad vi i de seneste måneder har arbejdet på, lyder det fra salgschef i Outrup Vinduer & Døre, Jan Kampman. 

Billede beskrivelse

Ud over den store efterspørgsel fra håndværkerne skyldes placeringen i Hillerød, at Outrup oplever, at salget af virksomhedens produkter er steget væsentligt i netop det nordøstlige Sjælland, og Jan Kampman ser derfor også et stort og uforløst potentiale i området: 

- I de seneste år har salget i Nordsjælland været opadgående, hvilket skyldes, at vi her har at gøre med en målgruppe blandt flere, som hælder til de mere eksklusive løsninger, hvor der er kælet for detaljerne. Og det er noget, vi i den grad fokuserer på ved vores produkter. Med andre ord er nordsjællænderne således bevidste om, hvad de vil have og forholder sig kritisk til de løsninger, som håndværkeren præsenterer dem for. De ønsker at se og mærke produkterne, hvilket et showroom i Hillerød muliggør, fortæller Jan Kampman og fortsætter: 

Billede beskrivelse

- For at imødekomme nordsjællændernes ønske om høj kvalitet kommer det nye showroom til at rumme et bredt sortiment bestående af bl.a. eksklusive vinduesløsninger til renovering af patriciervillaen. Derudover præsenterer vi kunderne for en lang række løsninger målrettet nybyggeri, hvilket vi oplever mange forespørgsler på. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste