Billede beskrivelse

Ville undvige rådyr: 18-årig bilist ramte træ

Weekendens døgnrapport fra politiet byder især på flere færdselssager

14. november 2022 kl. 09.21

THY: Kl. 6:45 fredag morgen skete et mindre færdselsuheld på Hjardalvej ved Thorsted.

En 18-årig mand kom kørende mod nordøst, da han måtte foretage en undvigemanøvre på grund af et rådyr.

Bilen ramte nogle træer i siden af vejen. Den 18-årige mand kom ikke til skade ved uheldet, og bilen pådrog sig kun mindre materiel skade.

Lidt senere samme morgen kl. 08:45 blev en 50-årig mand fra Mors stoppet på Aalborgvej i rutinemæssig kontrol.

Manden blev fundet påvirket af euforiserende stoffer og sigtet for narkokørsel, oplyser lokalpolitiet i Thisted.

En 54-årig mand fra Vejle-området sad bag rattet i en lastbil med anhænger, da han blev stoppet ved Hurup fredag eftermiddag kl. 15:37.

Manden blev fundet påvirket af alkohol, og han blev sigtet for spirituskørsel. Politiet afventer nu resultatet af mandens blodprøve, som skal fastslå hans promille.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste