Billede beskrivelse

Ville bryde ind i Jesperhus: Mand med koben gemte sig i skur

En 36-årig mand blev pågrebet ved Jesperhus med indbrudsudstyr og -påklædning

27. marts 2023 kl. 09.22
Opdateret kl. 18.32

LEGIND: En 36-årig mand fra Nykøbing blev taget på fersk gerning, da han natten til lørdag planlagde at bryde ind i Jesperhus.

Politiet blev alarmeret kl. 03.30 natten til lørdag, da manden blev fanget på et overvågningskamera.

Her kunne man se, at manden gik ind i et skur, hvor han sad og gemte sig, da politiet nåede frem.

Den 36-årige blev fundet i besiddelse af diverse udstyr beregnet for indbrud, herunder et koben samt handsker og elefanthue. Han blev sigtet for forsøg på indbrud.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste