Billede beskrivelse

Veteranfolket inviteres på tur gennem Thy og Mors

21. maj 2024 kl. 14.00

THY: I år afholdes igen Thy Løbet, som samler ejere af veteranbiler og -motorcykler fra hele landet til en hyggedag, og i år er der også plads til de lidt nyere klassiske køretøjer.

Det fortæller Thy Veteranbil Klub. 

Hverandet år sender Thy Veteranbil Klub ejerne af gamle biler og motorcykler på en tur gennem Thy og Mors, og i år er løbet lørdag den 15. juni.

Deltagerne kan i adstadigt tempo både nyde de små veje, naturen og nogle underholdende konkurrencer undervejs.

Billede beskrivelse

Løbet er åbent for alle, og det gælder også medlemmerne af de forskellige veteranklubber rundt om Thy, Mors og Hanherred.

Det hele begynder om morgenen hos XL Byg i Hurup, som står for udskænkning af morgenkaffe.

Som noget nyt har klubben valgt, at også de lidt nyere klassiske biler og motorcykler kan være med, så alle, der ejer en to-, tre- eller firehjuler fra 1994 eller før, kan også være med.

Løbet afsluttes med spisning om eftermiddagen i klubhuset hos Thy Veteranbil Klub på Hejrhøjvej i Thisted.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste