Vestervig-Agger mødes om ny friskole
Initativtagere til friskole indkalder til borgermøde 7. ugust
VESTERVIG: Skoleåret 2023-24 bliver det sidste for folkeskolen i Vestervig.
Det er en kendsgerning efter forårets skolestrukturdebat, der endte med, at Thisted Kommunalbestyrelse besluttede at lukke den lille skole.
Men umiddelbart efter denne afgørelse kunne initiativgruppe peæsentere planerne for en ny friskole, der har fået navnet Havland. Og dette projekt er emnet for et informationsmøde i Vestervig-Agger Aktivitetscenter mandag 7. august.
- Det handler om tankerne for skolen og om, hvad der skal ske i det næste stykke tid. Og om den proces, der går i gang med hensyn til bygningerne, siger Henriette Blander Steffensen, nuværende skolebestyrelsesformand i Vestervig og medlem af initiativgruppen bag den nye friskole.
Mødet henvender sig til både de potentielle friskoleforældre og til alle andre i lokalområdet.
- Havland skal selvfølelig være en skole. Men hvis det går, som vi håber, så får Vestervig byfornyelse lov til at købe skolens bygninger, og så skal den bruges til mange ting, siger Henriette Blander Steffensen.