Billede beskrivelse

Fælden klappede - mand fik sin Mercedes beslaglagt

Fartfælde klappede om 23-årig mand, da han i weekenden var ude på tur i sin Mercedes

02. oktober 2023 kl. 08.51
Opdateret kl. 09.02

Politiets færdselsafdeling var i weekenden en tur på Mors for at måle hastighed.

Det blev dyrt for en 23-årig lokal mand, som kom kørende ad Feggesundvej i sin Mercedes personbil. Her blev han målt til at køre mindst 163 km/t.

Dermed er kriterierne for vanvidskørsel opfyldt, fordi der på stedet er en hastighedsbegrænsning på 80 km/t, og den 23-årige altså har kørt over 100 km/t og mere end 100 pct. for stærkt.

Politiet kunne derfor beslaglægge bilen med henblik på konfiskation. Bilen blev efterfølgende bragt til Holstebro Auktioner.

Herfra afventer man den videre behandling af sagen, hvor en dommer skal tage stilling til, om bilen skal endeligt konfiskeres.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste