Vanvidsbeløb på spil: Eurojackpot udlodder
Var det ikke noget med en lang ferie? Eller et nyt køkken? Et sommerhus? En ny bil? Eller to? Eller ti?
Eller var det noget med det hele på én gang?
I aften er der helt ufattelige 500.000.000 millioner kroner i førstepræmiepuljen i Eurojackpot.
Det skriver Eurojackpot i en pressemeddelelse.
- Vi udbetaler millioner til danskerne hver evig eneste uge, og det er lige fantastisk, hver gang. Men når det så er sagt, så må jeg også indrømme, at det lige kilder lidt ekstra i maven, hver gang de allerstørste gevinster er på højkant, som i aften. Og jeg vil gætte på, at en halv milliard også får det til at kilde gevaldigt i maven på den heldige vinder, som får pengene ind på kontoen, siger Malene Mølgaard, der er adm. direktør for Danske Lotteri Spil, som står bag Eurojackpot i Danmark.
Hvis gevinsten på 500.000.000 lander hos en umådeligt heldig dansker, vil det være Danmarkshistoriens tredjestørste lotterigevinst. De to største på henholdsvis 759 og 760 millioner blev også vundet i Eurojackpot.
En giga-gevinst fredag aften til en dansker vil desuden være den 13. danske førstepræmie i Eurojackpot siden lotteriets start i 2012.