Billede beskrivelse

Unge spiller teater om selviscenesættelse

UngKunstThy snart klar til premiere på forestilling om Instagram, likes og filtre

14. april 2023 kl. 15.00

THISTED: Ni lokale performere i alderen 13-17 år fra den kunstneriske platform UngKunstThy på Limfjordsteatret i Thisted, arbejder intenst på at blive klar til premieren på”Me, Myself and I”.

Det er en forestilling, der tager udgangspunkt i de unge hovedpersoners egen virkelighed, hvor selviscenesættelse er en del af hverdagen, fortæller Limfjordsteatret i en pressemeddelelse..

Nemlig den virkelighed, hvor man kan bruge timer på at tage et billede af sig selv til Instagram, hvor man både ser lækker og totalt afslappet ud. Hvor man redigerer virkeligheden med forskønnende filtre, der får en til at ligne de hotteste influencere. Og hvor man konstant må tjekke, hvor mange likes ens sidste opslag har fået.

De ni unge har selv skabt forestillingen med hjælp og inspiration fra professionelle kunstnere på Limfjordsteatret - Steen Nedergaard Haugesen, Pernille Nedergaard Haugesen, Stisa Søgård og Nanna Andrea Tiefenböck

”Me, Myself and I” spiller to offentlige forestillinger den 25. og 26. april samt to lukkede skoleforestillinger, alle i Limfjordsteatret, Frederiksgade 5 i Thisted. Billetter kan bestilles på www.limfjordsteatret.dk

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste