Billede beskrivelse

Unge mænd lavede ballade til Vildsund Marked: Tre sigtet

Festlighederne i Vilsund gik over gevind for tre unge mænd og drenge, der er sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen

28. juli 2023 kl. 09.08
Opdateret kl. 09.17

VILSUND: Torsdag aften kl. 23 blev der vanen tro sat punktum for dette års Vildsund Marked med et spektakulært fyrværkerishow ved fjorden.

Nogenlunde samtidig gik festlighederne desværre for vidt for i hvert fald tre markedsgængere, alle unge mænd.

Lige omkring kl. 23 traf en patrulje, der var til stede på markedet, en 19-årig mand, der gjorde sig bemærket ved at råbe og skrige samt skubbe andre gæster. Politiet kvitterede for den optræden med en bøde for overtrædelse af ordenbekendtgørelsen.

Kl. 23.40 var den gal igen, idet to personer viste voldelig adfærd ved at råbe, skrige og skubbe til de andre gæster på pladsen. Den ene var en 16-årig dreng, den anden en 17-årig dreng, og begge blev ligeledes sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

- Politiet er på stedet, og der sker ikke mere ved det, men vi vil ikke have sådan en opførsel, så derfor er det en ordensbekendtgørelsessag og ikke en voldssag, vi ender med at skrive på det, oplyser Niels Christensen fra lokalpolitiet i Thisted.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste