Billede beskrivelse

Ung mand rakte fuck til politiet - 11 minutter senere var den gal igen

En 18-årig mand påkaldte sig politiet opmærksomhed ad flere omgange natten til lørdag

06. november 2023 kl. 10.45
Opdateret 08. november 2023 kl. 08.27

Kl. 01.24 natten til lørdag valgte en 18-årig mand fra lokalområdet at påkalde sig opmærksomhed ved at stritte med langefingeren i retningen af en af politiets patruljer, da han færdedes på Jernbanegade i Thisted.

Manden blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og fik umiddelbart lov til at gå fra stedet.

Han var dog ikke færdig med at snakke med politiet. Blot 11 minutter senere krydsede han nemlig veje med en anden patrulje, og det affødte yderligere fem sigtelser.

Den 18-årige var i dette tilfælde fører af en scooter, som han benyttede i forsøget på at stikke af fra politiet, da han blev bedt om at standse. Han blev derfor sigtet for ikke at efterkomme politiets anvisninger.

I to tilfælde er han sigtet for ikke at placere scooteren korrekt på vejen, ligesom han fik en sigtelse for at køre med tildækket nummerplade.

Til gengæld var manden let genkendelig, idet han ikke bar styrthjelm, hvilket han i øvrigt også høstede en sigtelse for.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste