Billede beskrivelse

Uhyggeligt uheld: Cyklist trukket under bil

Bilist kørte frem for vigepligt og ramte cyklist, der blev trukket under bilen

12. september 2022 kl. 10.13

THISTED: I krydset mellem Møllevej og Rosenkrantzgade skete søndag morgen kl. 9:26 et færdselsuheld.

Her kom en bil, ført af en 64-årig lokal kvinde, kørende ad Møllevej og ind på Rosenkrantzgade, hvor hun tilsyneladende overså sin ubetingede vigepligt. Derved ramte hun en 71-årig lokal mand på cykel, der kom kørende på cykelstien på Rosenkrantzgade.

Ved kollisionen kom manden ind under bilen og blev trukket et stykke hen ad asfalten, men på nærmest mirakuløs vis slap han fra uheldet med knubs, fortæller politikommissær Henrik Skriver Jensen.

Manden blev fragtet til sygehuset, hvor han blev syet med tre sting.

- Han var ved bevidsthed hele tiden, og vi har fulgt op på hans tilstand her mandag morgen, og han er sluppet med knubs. Det er billigt sluppet, konstaterer Henrik Skriver Jensen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste