
I sommerheden sprøjtede en gyllevogn sit indhold ud over den fine, hvide Vilsundbro - nu forsøger Vejdirektoratet at spule de værste pletter væk. Foto: Bo Lehm
Ubehageligt: Gylle sprøjtede ud over Vilsundbroen i sommervarmen
Vilsundbroen har fået fregner - og de er lidt uappetitlige.
Det fremgår af en artikel i Nordjyske, og den er ikke for sarte sjæle. Det viser sig nemlig, at de brune pletter på den ellers så smukke bro er gylle. I disse dage er Vejdirektoratet i gang med at gøre broen så ren som muligt.
Faktisk skete episoden i sommer, forklarer Nordjyskes artikel, der skriver at her holdt en gyllebil i kø på én af årets varmeste sommerdage, og det fik tankens indhold til at syde og boble.
Der blev til sidst så meget overtryk i tanken, at en ventil sprang, og gyllen sprøjtede op i luften og ud over den gamle bro. Vejbane, buer, brotårn - intet gik fri af de ildelugtende, brune stråler.
Du kan læse hele den gratis historie her.