Billede beskrivelse

Turnering vendte tilbage efter flere års pause: Det blev en succes for lokal klub

16. januar 2024 kl. 08.53

Efter nogle år med corona blev der i år på ny afviklet Jysk Mesterskaber i bordtennis. Det foregik lørdag den 13. og søndag den 14. januar i Hammerum-Gjellerup Hallen.

Blandt de mere end 150 jyske deltagere var Stagstrup KFUM Bordtennis repræsenteret med ti deltagere, der var med i både single- og doublerækker. Med fem medaljer til klubbens spillere, er det absolut et godkendt resultat.

Der blev til en guldmedalje til Rasmus Gramstrup i Herre Klasse 3 single. Ligeledes guldmedalje til Malthe Roesen og Jonathan Engholm i Drenge C double. Der var sølvmedalje til Malthe Roesen i Drenge D single, Karl Skipper i Veteran 40 B single, samt til Jørgen Immersen og barnebarnet Tobias Immersen i Herre Klasse 6 double.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste