To aktører indgår historisk samarbejde
THISTED: Mandag den 10. juni blev et nyt kapitel skrevet i Thisteds multikulturshistorie, da Thy Internationals bestyrelsesmedlem, Ernst Breum, og formand, Keren Christensen, mødtes med Thisted Kommunes Integrationsrådet, Alona Knyr og Elena Jonasenfor, og deres formand Tina Kusljic Bah for at planlægge samarbejdet.
Det fortæller aktørerne.
Dette markerer første gang, at Thy Internationals og Integrationsrådet vil samarbejde om at skabe en mere inkluderende by for alle, der befinder sig i Thisted. Det er et stort skridt for Thy Internationals, da de først begyndte at samle medlemskontingent sidste efterår og først etablerede en fysisk bankkonto i april.
Snart derefter modtog de kommunal støtte til at starte Thisteds første internationale køkkenkurser.
Deres mission er at samarbejde om årets internationale køkkenkurser med fokus på multikultur og at skabe et inkluderende miljø for alle i Thisted.
Thy Internationals ønsker at give både danske og internationale borgere mulighed for at dele deres kultur gennem madlavning. Lokale borgere får samtidig mulighed for at lære om andre kulturer. Der findes ikke en bedre måde at forstå og acceptere hinandens kulturelle forskelligheder end ved at dele madlavningstraditioner, mener Thy Internationals.
Disse kurser vil finde sted hvert halve år på Østre Skole i Thisted.