Billede beskrivelse

Thybo slutter danmarksturné i URT

Ungdomshuset i Thisted danner rammen om punktummet på Elbas danmarksturné

25. april 2023 kl. 16.02

THISTED: Ellen Bathum fra Thy, der optræder under kunstnernavnet Elba, er netop nu på danmarksturné med sit band.

Siden slut-marts har hun spillet koncerter i blandt andet Odense, København, Esbjerg og Aalborg, men nu finder turnéen sin afslutning med en koncert på sangerindens hjemegn, når Elba indtager ungdomshuset URT i Thisted.

Elba er albumaktuel med sit debutalbum "Teardrops and Blind Spots", som kom på gaden i januar i år. Albummet handler om at gøre op med de dårlige vaner og det der - for Ellen - fik hende til at gå ned med stress.

Flere af singlerne fra albummet har været spillet på P3, P4 og P6, ligesom Elba skal spille flere festivaler her til sommer.

Derudover er hun netop blevet nomineret til Kulturprisen 2023 i Thy sammen med Christian Bengtson og Finn Jorsal.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste