Billede beskrivelse

Thisteds stærkeste morsingbo sætter rekorder på stribe

Jacob Heise gav sig selv julegaver i Tårnby

14. december 2022 kl. 13.02

THY/MORS: Årets sidste styrkeløftstævne, TSK cup i Tårnby, blev afviklet i weekenden og Thisted Vægttrænings Forenings juniorlandsholdsløfter, morsingboen Jacob Heise, blev dermed årets sidste TVF’er på podiet, inden julefreden sænker sig over land og by.

Og Jacob Heise som stillede op i den åbne -74 kg klasse uden aldersinddeling var tydeligvis i et forrygende julehumør. Han gav nemlig sig selv en række flotte gaver i form af 9 godkendte løft af 9 forsøg og personlige rekorder over hele linjen.
Ny PR i squat på 200 kg, ny PR i bænkpres med 130 kg, ny PR i dødløft med 242,5 kg og endelig, selvfølgelig da, ny PR totalt på 572,5 kg.
Heise blev dermed nummer to i klassen med 13 deltagere kun overgået af den 7 år ældre seniorløfter Christopher Simonsen, som klarede 580 kg.
Intet mindre end en fremragende afslutning på en fornem sæson af morsingboeb som slutter året som en suveræn nummer 1 på juniorernes rangliste i -74 kg.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste