Billede beskrivelse

Var ved at klargøre campingvognen til sæsonen - så forsvandt den

En 55-årig campingglad mand får ikke den start på sæsonen, som han havde håbet

07. marts 2022 kl. 10.29

THISTED: Foråret er så småt ved at få sit tag i Danmark, og for rigtig mange campingglade danskere betyder det, at sæsonen endelig starter igen.

Således også for en 55-årig mand med bopæl på Havrevej i Thisted.

Lørdag var han ved at klargøre sin campingvogn, der stod parkeret hjemme på Havrevej. Han var ved at pakke campingvognen, en ældre LMC 115-model fra 1997, da han blev afbrudt i sit forehavende.

Manden lod vognen stå ubevogtet fra kl. 13. Men da han vendte tilbage kl. 17:45 for at genoptage, var campingvognen forsvundet.

Lokalpolitiet i Thisted oplyser, at man for nuværende ikke har mistanke til en gerningsmand. Har man set noget i området lørdag eftermiddag, kan politiet kontaktes på telefon 114.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste