Billede beskrivelse

Ups: Gnist fra svejsearbejde futtede garagen af

Mand arbejdede på bil, da der pludselig opstod brand

07. februar 2022 kl. 09.25

ØSLØS: Fredag eftermiddag kl. 14:30 var en uheldig mand i færd med at arbejde på en bil, der holdt parkeret i en garage på mandens adresse.

Da han ville udføre noget svejsearbejde i den forbindelse, antændte gnisterne brand i bilen. Trods en snarrådig reaktion, og et ihærdigt forsøg på at kvæle flammerne, måtte manden opgive at komme ilden til livs.

I stedet måtte han se til, mens ilden spredte sig til garagen, hvor den fik godt fat. Brandvæsenet måtte tilkaldes, men det endte med, at garagen stod tilbage halvvejs nedbrændt.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste