Fire af de seks deltagere i årets Langvad Chamber Music Jamboree. Fra venstre Mina Fred, Sigrún Eðvaldsdóttir, Oscar Perks og Ayaka Shigeno. Foto: Kamilla Askholm Jørgensen_
Livet her

Kammermusik-jamboree i miniudgave på Kirsten Kjærs Museum

Lille festival med seks musikere og tre koncerter

04. august 2021 kl. 15:25

LANGVAD: Under overskriften Langvad Chamber Music Jamboree plejer unge musikere fra mange lande hver sommer at mødes på Kirsten Kjærs Museum ved Frøstrup.

Sidste år måtte denne lille og uhøjtidelige kammermusikfestival aflyses af corona-årsager. Længe tydede meget på, at det i år ville gå samme vej - fordi rejserestriktioner forhindrede den engelske violinist Oscar Perks i at komme til landet. Han står for jamboreen sammen med svenske Mina Fred.

- Men lykkedes alligevel for ham at komme, og med kort varsel har vi samlet et lille hold, fortæller Mina Fred, bratchist og gennem mange år ansvarlig for koncertprogrammet på Kirsten Kjærs Museum.

De seks musikere, som er med i år, giver i alt tre koncerter med forskelligt program. Den første torsdag aften, de to andre fredag aften.

Oscar Perks, der for fire år siden overtog jamboreen efter kollegaen Tom Bowes, underviser på Guildhouse Schooll of Music i London. Det samme gør jamboreens pianist, japanske Ayaka Shigeno.

Desuden deltager islandske Sigrún Eðvaldsdóttir, violinist og koncertmester i Islands Symfoniorkester, den danske cellist Jonathan Swensen, samt Stefan Fred, der er organist i Norrköping og Stockholm, men harmoniumspiller i jamboreen. Han er i øvrigt bror til Mina Fred.

Ved de tre koncerter opføres værker af Haydn, Brustad, Gade, Händel, Schnittke, Mozart, Dvorak. Stockhausen og Schumann.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu