Billede beskrivelse

Trawler søgte ly - det nåede Jakob ikke

25-årig fisker fra Fjerritslev ramt af hjemmelavet kanon

29. januar 2022 kl. 20.20
Opdateret 30. januar 2022 kl. 07.56

HANSTHOLM: En stor del af øvelsen for nordjyderne lørdag har været at søge ly.

Ly for stormen Malik.

Det gjorde f.eks. Thorsminde-trawleren "Pia Glantz", som lørdag eftermiddag lagde til kaj i Hanstholm for at være i sikkerhed for stormens rasen.

Om bord var den unge fisker Jakob Haugaard fra Fjerritslev. Han nåede til gengæld ikke at søge ly for de øvrige besætningsmedlemmer, som ønskede ungersvenden tillykke med hans 25 års fødselsdag.

Billede beskrivelse

Det blev fejret med kilovis af kanel i poser. Også affyret et par gange fra den hjemmelavede trykkanon "Kanel-helvedet".

Et par pulverslukkere fyldt med kanel ramte også den unge fisker, som desuden fik nogle bakker æg i skallen - til stor moro for hans besætningskollegaer, kæresten og omkring 25 venner, der var kørt til Hanstholm for at fejre at ungkarlen fra Fjerritslev.

Jakob Haugaard var ikke som traditionen byder bundet fast, mens løjerne stod på. Alligevel lykkedes det ham ikke at undvige skytset - især fordi Malik hjalp godt med til at lave kæmpeskyer af kanel, der blæste mod ungersvenden.

Efter et kvarters løjer blev den kanelbrune Jakob spulet af - det skete naturligvis med skibets spuleslange og fem grader koldt vand fra Hanstholm Havn.

Bagefter var der fest om bord på Pia Glantz.

Billede beskrivelse
Se også
Kendt fisker sælger sin båd: Er alvorligt syg
Se også
Jesper fangede gigant-torsk ud for Nordjylland
Se også
Lang spurt - godt resultat: Omsatte fisk for 728 millioner
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste