Billede beskrivelse

Skæverten fra Thy slår til igen

Først var det lige. Siden blev det skævt. Så blev det rettet op. Og nu hælder juletræ i Thisted igen til den ene side

29. november 2021 kl. 11.43
Opdateret kl. 12.19

THISTED: Træer i Thy er ikke lige. Det skal vestenvinden nok sørge for.

Normalt hælder træer på egnen mod øst, men der er ikke noget normalt ved det store og i øvrigt smukke juletræ, som Thisted Kommune har fået sat op på Havnetorv lige foran Det Nordjyske Mediehus’ nye domicil i byen.

I sidste uge beskrev vi, hvordan træet efter først at have stået pænt lige pludselig hældte kraftigt til den ene side - mod syd.

Se også
Er det her Nordjyllands skæveste juletræ?

Vognmand Anders Pedersen, der har stillet træet op for kommunen, var lynhurtig, da han havde læst vores artikel. Få timer efter havde han været tilbage med sin kran og fik træet rettet op, så det atter pegede lige mod himlen, og træet var ved foden blevet kilet grundigt fast.

Billede beskrivelse
Se også
Vild lynudvikling i juletræssagen fra Thisted: Nu peger træet lodret mod himlen

Men ak. Nu er den alligevel gal igen. Mandag formiddag hælder træet igen kraftigt til den ene side. Denne gang mod nord.

Måske er det bare en charme, at juletræet som sine rodfæstede artsfæller på egnen ikke står lige. Og måske, hvis man venter længe nok, vil det som de andre ende med at pege mod øst.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste