Arkivfoto.
Livet her

Politiet efterforsker sag om knytnæveslag og kvælertag

En ung mand blev natten til fredag udsat for vold, da han var i byen i Thisted

21. juni 2021 kl. 09:01

THISTED: Fredag aften henvendte en 21-årig mand fra Hanstholm sig på politistationen i Thisted. Han kunne fortælle, at han havde været i byen natten til fredag, hvor han lige omkring midnat befandt sig nær Nytorv.

Her blev han efter eget udsagn tildelt flere knytnæveslag og skub, ligesom han fik taget kvælertag.

Mens den 21-årig mand talte med politiet, dukkede en 19-årig mand op på stationen. Han fortalte politiet, at han havde været involveret i episoden med den 21-årige, og blev straks taget ind til afhøring.

Begge mænds forklaringer er optaget til rapport og efterforskes som voldssag. Det er nu op til politiet at finde hoved og hale i, hvad der egentlig skete.

- De har lidt divergerende forklaringer i sagen, så vi skal have afhørt nogle vidner for at få klarlagt forløbet, siger Niels Kristensen fra Thisted Politi.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu