Billede beskrivelse

Kvinde fundet død: Nu er hun obduceret

Sigtet 40-årig forbliver på fri fod

06. oktober 2021 kl. 09.51
Opdateret 25. oktober 2021 kl. 15.49

Opdateret onsdag kl. 16.45

HANSTHOLM: Obduktionen af den 53-årige kvinde, der tirsdag morgen blev fundet død på en sofa i en lejlighed i Hanstholm, har i første omgang ikke kastet endeligt lys over dødsårsagen.

Det oplyser politikommissær Niels Thing Kristensen fra lokalpolitiet i Thisted.

- Ifølge de foreløbige undersøgelser er der ikke noget, der tyder på, at der er begået en forbrydelse. Men der vil gå nogle dage, inden vi får den endelige obduktionsrapport, siger politikommissæren.

En 40-årig mand, der er beboer i den lejlighed, hvor kvinden blev fundet, blev tirsdag anholdt og sigtet for vold med døden til følge.

Manden blev dog løsladt allerede senere samme dag, men sigtelsen mod ham opretholdes - også selv om obduktionen i første omgang ikke endeligt har fastslået, om kvinden omkom som følge af selvmord, en ulykke, naturligt eller som følge af en forbrydelse.

- Status ændrer sig ikke i forhold til den sigtede. Han forbliver løsladt, oplyser Niels Thing Kristensen.

Se også
Kvinde blev fundet død på sofa i lejlighed
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste