Klar til valget i Thisted Kommune: Her er seks ting, du bør vide
Nordjyske guider dig til valget i Thisted Kommune
THY: Tirsdag 16. november er der som bekendt kommunal- og regionsrådsvalg i Danmark.
Her har vi samlet seks ting, du som vælger bør vide om valget til kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune:
1. Her stemmes der
Som borger i Thisted Kommune skal du 16. november stemme på et af kommunens 26 valgsteder:
Munkehallen i Thisted, Hyttefadet i Vilsund, Thy Privatskole i Hillerslev, Vorupørvej 168B i Hundborg, Vorupør Gl. Skole, Nors Skole, Sennels Skole, Sjørring Idræts- og Kulturcenter, STU-1 i Skjoldborg, Snedsted Hallen, Sønderhå-Hørsted Friskole, Tingstrup Skole i Thisted, Vang Beboerhus, Vandet Sognegård, Hannæs-Østerild Skole i Vesløs, Hannæs-Østerild Skole i Østerild, Hanstholm Hallerne, Ræhr Fest & Feriecenter, Klitmøller Friskole, Hannæs-Østerild Skole i Frøstrup, Thy Event og Naturcenter på Bjerget, Bedsted Hallen, Hurup Hallerne, Koldby Skole, Vestervig-Agger Aktivitetscenter og Boddum-Ydby Skytte- og Fritidscenter. Hvilket valgsted, du skal benytte, vil fremgå af dit valgkort.
2. Åbent i 12 timer
Valgstederne er åbne i tidsrummet 8.00-20.00.
3. Sådan brevstemmer du
Frem til og med 12. november kan du brevstemme i Borgerservice på rådhuset i Thisted samt i en valgbus, der holder følgende steder:
26. oktober: 10-pausen ved Thy-Mors HF og VUC, Munkevej 9, Thisted, kl. 11.25-11.50 ved Thisted Gymnasium, Ringvej 32, kl. 12.30-13.30 ved UCN, Lerpyttervej 43, Thisted.
27. oktober: Kl. 12.00-13.00 ved Jobcentret, Skolegade 4C, Thisted, kl. 14.00-16.00 ved Hanstholm Centret, Bytorvet 9, Hanstholm.
2. november: Kl. 11.50-12.50 ved EUC Nordvest, Kronborgvej 119, Thisted, kl. 14.00-15.00 på Havrevej 37, Thisted.
3. november: Kl. 15.00-17.00 på Kai Lindbergs Gade 75, Hanstholm.
9. november: Kl. 11.00-12.00 ved Beredskabsstyrelsen, overfor OK-tankstationen på Simons Bakke i Thisted.
11. november: Kl. 15.00-17.00: Hanstholm Centret, Bytorvet 9, Hanstholm.
4. Sådan ser kommunalbestyrelsen ud i dag
Thisted Kommunalbestyrelse består i dag af følgende 27 politikere: Borgmester Ulla Vestergaard (S), 1. viceborgmester Niels Jørgen Pedersen (V), 2. viceborgmester Lene Kjelgaard Jensen (K), Ida Pedersen (S), Mette Kjærulff (S), Ib Poulsen (DF), Henning Holm (S), Peter Sørensen (K), Jens Kr. Yde (K), Joachim Plaetner Kjeldsen (ALT), Peter Skriver Nielsen (S), Jane Kær Rishøj (S), Søren Kanne Zohnesen (V), Torben Overgaard (K), Peter Larsen (V), Per Skovmose (K), Kaj Kirk (uden for partierne), Morten Bo Bertelsen (SF), Peter Uno Andersen (S), Casper Søe-Larsen (LA), Kristian Tilsted (V), Henrik Gregersen (V), Jens Otto Madsen (EL), Jørgen Munk Andersen (K), Esben Oddershede (K), Preben Holler (S), Preben Dahlgaard (S).
5. De stiller op
Følgende 12 lister opstiller til kommunalvalget: A: Socialdemokratiet, B: Radikale Venstre, C: Det Konservative Folkeparti, D: Nye Borgerlige, F: SF - Socialistisk Folkeparti, I: Liberal Alliance, K: Kristendemokraterne, O: Dansk Folkeparti, Q: Sten i Skoen, V: Venstre, Ø: Enhedslisten - de rød-grønne, Å: Alternativet.
6. De er i valgforbund
Der er indgået tre valgforbund: Mellem liste B, F, Ø og Å, mellem liste C, I, K og V - og mellem liste D og O. Valgforbund vil sige, at de partier, der indgår det, teknisk set regnes som ét parti ved stemmeoptællingen. Mandaterne fordeles mellem de pågældende partier, og resterende stemmer, som det ene parti ikke kan bruge til et helt mandat, kan så tilfalde det andet parti, som derved måske opnår stemmer nok til et mandat. Valgforbund binder ikke partierne politisk i valgperioden.