Arkivfoto.
Livet her

Fredeligt nytår på Thy og Mors: Småbrande og sprængte postkasser

Meldingen fra lokalpolitiet i Thisted lyder, at det i Thy og på Mors har været en fredelig overgang til det nye år

03. januar 2022 kl. 10:01

THY-MORS: Til trods for mindre hærværkssager og en håndfuld sprængte postkasser har det været et fredeligt nytår i Thy og på Mors.

Det er meldingen fra politPå døgnrapporikommissær Jørgen Jensen ved lokalpolitiet i Thisted.

- Vi er sluppet billigt, og det kan sagtens være, at det har noget med Covid at gøre, siger Jørgen Jensen.

På Thissingvej i Redsted på Mors er der sprunget en postkasse kl. 02:10 torsdag 30. december. Postkassen har en værdi på 900 kr.

Derudover har der været en lille brand i p-kælderen under J. P. Jacobsen Center, kl. 23:30 torsdag 30. december. Her har et romerlys ved et uheld antændt noget plastik i et mindre rum.

Heldigvis reagerede de personer, der havde affyret fyrværkeriet, hurtigt, og fik selv kontaktet det relevante beredskab. Der skete ingen skade ved episoden, hvorfor der ikke bliver yderligere politimæssigt efterspil.

Mellem torsdag 30. december og fredag 31. december er der sprunget en postkasse til 500 kr. på Kærvej i Nykøbing.

Desuden er en postkasse på Lavavej i Østerild sprunget i luften kl. 20 på nytårsaftensdag. Postkassen kostede 600 kr.

En postkasse på Vibevej i Hurup har også måttet lade livet, da den er sprunget i luften mellem kl. 18-23:59, ligesom en sort postkasse på Bygmarken i Hanstholm er sprunget mellem 31/12-1/1.

På Højbro i Nykøbing indgik der kl. 23:37 nytårsaften en anmeldelse om brand i en container i det fri. Ingen personer eller fast ejendom var i fare i forbindelse med branden.

Kl. 00:09 indgik der melding om brand i et ubeboet hus på Gl. Bedstedvej i Bedsted. Huset brændte ned til grunden, men der var ingen fare på færde:

- Huset har stået ubeboet og uden vinduer og døre i 15 år. Vi ved ikke præcis, hvorfor der er gået ild i det, men det kan måske være fyrværkeri, siger Jørgen Jensen.

Kl. 02 nytårsnat er der sprunget en postkasse i luften på Vestervigvej i Bedsted.

Mellem kl. 02 og kl. 02:15 lørdag 1. januar er der begået hærværk mod et hus på Kromarken i Hanstholm. Her har en eller flere ukendte personer smidt kanonslag op på en terrasse, hvilket har smadret det yderste glas i tre ruder og helt knust én rude.

Een Ford Fiesta, der holdt parkeret på Odinsvej i Koldby, har nytårsnat fået knust forruden med en herregårdsflise.

Kl. 06:11 lørdag 1. januar opstod en brand i en container ved Kvix på Østerbakken i Thisted. Containeren udbrændte, men der var ikke fare for personer eller fast ejendom ved branden.

Annonceret indhold

Nyeste