Billede beskrivelse

Brand i væltet vindmølle

Skrotningsarbejde endte med ild og røg

12. oktober 2021 kl. 13.49
Opdateret 23. maj 2022 kl. 12.34

ØSTERILD: Nordjyllands Beredskab måtte tirsdag middag rykke ud til vindmølle-testcentret i Østerild Klitplantage i Thy.

Her var der gået ild i den store vindmølle, som forleden blev væltet med en eksplosion, fordi den ikke længere skulle bruges.

I forbindelse med skrotningsarbejdet gik der ild inde i det væltede ståltårn, og det udviklede en del røg. Ilden blev dog hurtigt slukket, oplyser Nordjyllands Beredskab.

- Det var noget materiale inde i ståltårnet, som blev antændt, da de skar hul, fortæller indsatsleder Henrik Gade Jespersen fra Nordjyllands Beredskab.

- Det var en mindre brand, tilføjer han.

Se også
Bum! 192 meter høj vindmølle sprængt

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste