23-årig dømt for opgør i kolonihavehus: Fængsel, udvisning og indrejseforbud
Når ung voldsmand har afsonet sin fængselsdom, må han forlade landet
THISTED: Et opgør i et kolonihavehus 29. maj i år ender nu med fængselsstraf, udvisning og indrejseforbud til den 23-årige gerningsmand.
Se også
Opgør i kolonihavehus - kvælertag og knivtrussel
Ved episoden, der udspillede sig mellem kl. 23 og kl. 03 natten til 30. maj, slog den 23-årige løs på den 47-årige beboer af kolonihavehuset, som han også tog kvælertag og truede med en kniv.
Ved Retten i Holstebro er den 23-årige nu idømt et år og tre måneders fængsel, hvorefter han bliver udvist af landet.
Han vil herefter have indrejseforbud i Danmark i 12 år, oplyser politikommissær Jørgen Jensen fra Thisted Politi.