Billede beskrivelse

16-årig med lidt for meget fart på - nu har politiet taget knallerten

Politiet har haft travlt på landevejene det seneste døgn

15. marts 2022 kl. 09.20

THISTED: En 16-årig dreng kom mandag aften kl. 19:16 kørende på sin knallert på Snedstedvej, da han blev spottet af politiet.

Den unge fører blev bragt til standsning, og politiet kunne konstatere, at drengens knallert var konstruktivt ændret til at kunne køre hurtigere end det tilladte.

Det er imidlertid anden gang indenfor en periode på tre år, hvor den 16-årige blev taget i det nummer, og derfor har politiet nu konfiskeret knallerten.

Lidt tidligere på eftermiddagen havde politiet også været til stede på Storetorv i Thisted, hvor nogle unge kørte rundt på knallert.

Her blev en 15-årig pige sigtet for at køre uden styrthjelm, samt for at køre flere personer på én knallert.

Bilisterne kunne også være med. På Strandvejen i Lild Strand skete kl. 14:39 et mindre færdselsuheld.

En 67-årig mand kørte i grøften i et solouheld, formentlig på grund af et ildebefindende. Der skete kun materiel skade ved episoden.

Endelig har lokalpolitiet i Thisted fået anmeldelse om et tyveri af benzin.

Tyveriet er sket mellem torsdag og søndag på Jernbanegade ved Thisted Banegård. Her fik en Skoda Citigo boret hul i tanken, og tyvene løb med omkring 20 liter benzin til en værdi på 320 kr.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste