Billede beskrivelse

Thisted-virksomhed lander stor aftale i Norge: Videoløsninger til alarmcentraler og brandvæsner

Alle norske 110-alarmcentraler og brandvæsner får videoløsninger leveret af Thisted-virksomheden Incendium og dens norske ejer Bliksund - de to har vundet et nationalt udbud

24. oktober 2022 kl. 14.45
Opdateret 25. oktober 2022 kl. 09.35

THISTED: Thisted-virksomheden Incendium og det norske selskab Bliksund, virksomhedens ejer siden august i år, har sammen vundet Nasjonalt Kommunesamarbeid for 110 Sentralene IKS (NKS110) udbuddet for anskaffelse af videoløsning til alle 110-centraler og brandvæsener i Norge.

110-centralene og de norske brandvæsener har brug for at kunne modtage video fra indringer og have mulighed for at sende video fra eget udstyr blandt andet til 110-centralene, fremgår det af en pressemeddelelse.

Med videoløsningen "IncidentShare" fra Incendium og Bliksund får operatører og indsatsledere i alle norske brandvæsener mulighed for at benytte video, og kan dermed sikre bedre situationsforståelse samt optimere ressourcer. Video kan deles både internt i 110-centralen samt med andre myndigheder og eksterne modtagere.

Med "IncidentShare"-løsningen fra Incendium og Bliksund får operatørerne i 110-centralerne mulighed til at modtage video fra indringer i nødstilfælde, hvor operatøren kan benytte kameraet i indringerens mobiltelefonen for at få et visuelt overblik. 

110-centralene kan også modtage video fra kamera fra køretøjer, bodycams, droner og andre enheder man kan sætte kamera på. 110-centralene kan også dele alle indgående videokilder til brandvæsenet og andre nødetater. 

I dag bruges lncidentShare af mange 110-centraler i Norge. Løsningen bruges også af lægevagter og i AMK-centraler. I Danmark bruges løsningen af mange brandvæsener. Hovedstadens Beredskab i København har brugt live stream via IncidentShare i 10 år. 

Udbuddet som nu er vundet af Incendium og Bliksund er med til at styrke samarbejdet på nationalt niveau for 110-centraler og brandvæsener i hele Norge.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste