Billede beskrivelse

Thisted-bokser forsøgte at gentage successen

09. marts 2024 kl. 06.01
Opdateret kl. 09.13

400 tilskuere var fredag den 1. marts mødt op i Kultur- og Idrætscenteret Lanternen i Løgstør for at se boksekampe med en del lokale boksere. Det var Løgstør BK’s første stævne i de seneste år.

Det fortæller bokseklubben til avisen. 

Det var lykkedes at stable et stævne sammen med 15 kampe med deltagere fra 15 forskellige bokseklubber i Midt- og Nordjylland.

Fra Thisted Atlet Club deltog Markus Johansen, som skulle møde Jakob Welling fra BK Limfjord i Let Sværvægt.

Det blev en god og hård kamp mellem de to, hvor Markus Johansen forsøgte at gentage succesen fra sidste weekend, hvor han gjorde modstanderen mør med uppercuts, men denne gang mødte han en modstander, der havde gode parader, som kunne afvise nogle af Markus’ mange slag.

På trods af en god indsats tabte Markus desværre kampen med 4-1, men han fik vist, at hans tekniske kunnen rækker langt.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste