Taxa og personbil i uheld julenat
Taxa kørte ind i siden af personbil
THISTED: En køretur endte ved midnatstid juleaften brat for en person fra Sennels, der formentlig var på vej hjem efter en julefest. I udkanten af Thisted, hvor Leopardvej munder ud i Sennelsvej, blev bilisten påkørt af en taxa.
Taxaen blev ført af en 28-årig, udenbys mand, der overså sin vigepligt, da han fra Leopardvej var på vej ud i krydset. Her kørte han ind i venstre side af personbilen.
Også en tredje person var ifølge lokalpolitiet i Thisted involveret i uheldet, men det er uklart, om den pågældende var passager i taxaen eller i personbilen. I alle tilfælde slap alle tre dog ifølge politiet fra uheldet uden personskade.
Se også
Bilist med så høj promille, at det koster ham bilen
Se også
Kørte efter stjålet bil: Men så skar biltyven alle fire dæk op på forfølgerens bil
Se også
Juleaften i feriepark: Ild i feriehytte