Billede beskrivelse

Stort samarbejde skaber julehygge for udsatte borgere

04. december 2023 kl. 06.00

Torsdag den 14. december holder Thisted Kirke åbent hus for udsatte borgere i Thisted Kommune. 

I samarbejde med Rampen, Parasollen, Solstrålen og flere væresteder i kommunen arrangerer en stor flok frivillige ved Thisted Kirke en julegudstjeneste. Elever og lærere fra Tingstrup skole medvirker med Lucia-optog. Efter gudstjenesten er der fællesspisning, julehygge og pakkespil i Thisted Kirkecenter. De frivillige sørger for transport for dem, der har behov.

Ved Thisted Kirke vægter man kirkens sociale indsats højt. Fire gange om året holder man åbent hus i kirken særligt tilrettelagt for byens og kommunens mest udsatte borgere. Et arrangement omfatter typisk en gudstjeneste helt nede på jorden efterfulgt af fællesspisning, hyggeligt samvær og musik. 

Den 28. november kører de frivillige en tur i skoven med Rampen for at samle gran, mos og kogler mm. Så skal der hygges i plantagen med kaffe og nybagte boller. Dagen efter laver nogle af dem juledekorationer sammen med brugerne inde eller ude på Rampen alt afhængigt af vejret. 

7. december bages der julesmåkager på Rampen, så julen både kan duftes, smages og mærkes. Og så er der altså Åbenthus i Thisted Kirke og Kirkecenter den 14. december.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste