Billede beskrivelse

Storm og stor opbakning: Campingsæsonen er skudt i gang i Klitmøller

15. april 2026 kl. 14.01

KLITMØLLER: På trods af blæst og ustadigt påskevejr var sæsonstarten en succes hos Nystrup Camping i Klitmøller. Med nye faciliteter og stor opbakning fra både gæster og lokale er optimismen til at spore.

Billede beskrivelse

– Det var en god påske, og på trods af stormen, havde vi faktisk flere gæster, end vi plejer, fortæller Maj Fjord Nielsen, der driver campingpladsen sammen med Torben Fjord Petersen.

Stormen satte ellers sit præg på dagene op til påske, hvor vinden tog til. Men campingpladsen slap nådigt. Og trods blæsten oplevede personalet glade gæster og god stemning.

Billede beskrivelse

En af sæsonens store nyheder er en ny minigolfbane, som blev indviet i påskedagene – og interessen var overvældende.

– Sjældent har jeg set så mange mennesker – vi løb tør for køller, så gæsterne måtte dele, fortæller Maj Fjord Nielsen og fortæller, at banen ikke kun er for overnattende gæster på campingområdet.

Billede beskrivelse

– Det er åbent for alle. Man kan sagtens leje sig ind, selvom man ikke bruger campingpladsen, siger hun og fortæller, at campingpladsen bevidst har valgt en åben tilgang, hvor gæster er velkomne, selvom de ikke er brugere af selve pladsen.

– Vi er gået væk fra det her med at have en lukket campingplads. Vi vil hellere have, at her er liv, siger Maj Fjord Nielsen.

Billede beskrivelse

Det mærkes også på den udvidede service: Et større møntvaskeri, der nu åbent for alle.

– Der var så meget forespørgsel på det, både fra sommerhusfolk og folk fra Thisted og omegn. Nu har vi udvidet og kan sige ja til folk udefra, fortæller Maj Fjord Nielsen.

Selvom april traditionelt er stille, peger alt frem mod en travl periode.

– Fra Kristi Himmelfart og frem har vi travlt. Pinsen er vores rigtige sæsonpremiere. Der får vi virkelig mærket, om tingene fungerer, siger hun med et grin.

Billede beskrivelse

Campingpladsen tiltrækker især naturelskere, surfere og trofaste gengangere.

Med nye faciliteter, stærk opbakning og en god start på året ser Nystrup Camping frem mod en livlig sommer ved Vesterhavet.

Fra 16. juli og fem uger frem er der livemusik en gang om ugen samt mulighed for at besøge en lokal foodtruck en til to gange om ugen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste