Billede beskrivelse

Stor svensk stemme optræder på museum

23. april 2023 kl. 07.00

Den store svenske jazzsangerinde Isabella Lundgren kommer fredag d. 28. april til Kirsten Kjærs Museum i Frøstrup. 

Det fortæller arrangørerne fra museet til avisen. 

Her opfører hun sit anmelderroste show "Look for the Silver Lining - The Great American Songbook". Isabella Lundgren er en af Sveriges helt store sangerinder og største stemmer. Hun betragtes af mange som noget af det bedste, der er sket for den svenske jazzscene. 

Hun har modtaget en lang række prestigefyldte priser og nomineringer, og senest har hun optrådt med DR's Underholdningsorkester ved Nytårskoncerten. 

"Look for the Silver Lining - The Great American Songbook" er titlen på hendes seneste og meget anmelderroste album samt det show, hun netop nu henrykker både publikum og anmeldere med. Her fortolker hun på fineste vis store sange fra den amerikanske sangskat, bl.a. udødelige klassikere fra Ella Fitzgerald, Frank Sinatra, Prince, Judy Garland og Nat King Cole. 

Koncerten afholdes på Kirsten Kjærs Museum i John's Hall - et rum, der i sig selv er et besøg værd. Rummets smukke omgivelser og fantastiske akustik vil uden tvivl give Isabella Lundgren en unik ramme. For mere information og køb af billetter se Spillestedet Thys hjemmeside eller Facebook.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste