Billede beskrivelse

Stor donation til blomsterkummer og legepladser

Med udbetaling af 340.000 kr. til Hurup Handelsstandsforening vil en kassen i en lokal fond være tømt

25. juni 2023 kl. 10.01

HURUP: 340.000 kroner.

Så mange penge har Hurup Handelsstandsforening fået bevilget til to legepladser og til et antal nye blomsterkummer i gågaden.

Pengene kommer fra en fond med et meget langt navn: “Anton og Anna Margrethe Nielsens mindelegat over deres søn, manufakturhandler Carl Nielsen”. Fonden har bl. a. haft til formål at “fremme og udvikle handelslivet i Hurup”, og handelsstandsforeningen er tidligere blevet tilgodeset, men aldrig tidligere med et så stort beløb, oplyser foreningens formand, Lars Søndergaard.

Når de 340.000 kr. er blevet udbetalt, vil kassen være tom og så bliver fonden nedlagt, oplyser advokat Preben Bjerre, der er formand for fondsbestyrelsen.'

De100.000 kr. er allerede udbetalt og er gået til blomsterkummerne, som er fremstillet af en lokal virksomhed, Grønkjærs Maskinfabrik. 

- Handelsstandsforeningen har stået for beplantningen i blomsterkummerne, fortæller Lars Søndergaard. 

Resten af bevillingen fra fonden, 240.000 kr., går dels til fornyelse og udvidelse af en eksisterende legeplads midt i gågaden, dels til anlæg af en helt ny - eller rettere til et “balance- og aktivitetsforløb , som skal etableres over for Ydes Boligmontering i den østlige del af Hurup.

Begge anlæg leveres og installeres af et legepladsfirma ved navn Lekolar, og skal være færdige omkring 1. september.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste