Billede beskrivelse

Stjålet bil sat i brand på parkeringsplads

En bil, der formentlig er stjålet, blev efterladt på parkeringsplads - men ikke før, der var blevet sat ild til den

30. december 2022 kl. 09.09
Opdateret kl. 09.18

MORS: På Sallingsundvej på parkeringspladsen ved Vilsundvej blev politiet torsdag kl. 21:20 kaldt ud til en brændende bil.

Der er tale om en bil af mærket Nissan, model X-Trail. Ejeren bor på Mors.

- Bilen er formentlig stjålet kort tid forinden. Det var i hvert fald ikke ejeren selv, der havde været ude at køre i den, siger politiassistent René Carlsen fra lokalpolitiet i Thisted.

Der er et par vidner, der har henvendt sig i sagen, og politiet efterforsker nu hændelsen nærmere.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste