Tilbageblik: Husker du den dramatiske DM-semifinale mellem Aalborg og Mors-Thy i 2013?
Se video: Mors-Thy Håndbold var sekunder fra at snyde Aalborg Håndbold for en plads i DM-finalen
HÅNDBOLD: De to nordjyske klubber Aalborg og Mors-Thy har gennem tiden spillet mange lokalopgør mod hinanden. Senest duellerede de i en dramatisk pokalfinale i juni 2021, hvor nordvestjyderne overraskende vandt titlen.
Derudover huskes især DM-semifinalen tilbage i 2013, som blev en dramatisk affære mellem nordvestjyderne og aalborgenserne.
Som opvarmning til lørdagens håndboldligamøde i Nykøbing mellem Mors-Thy og Aalborg tager vi her tidsmaskinen tilbage til semifinalemødet for knap otte år siden.
Overraskende sejr
Tilbage i 2013 formåede Mors-Thy Håndbold historisk at spille sig i sin første DM-semifinale, som endte med at blive et nordjysk opgør, da nordvestjyderne stødte sammen med Aalborg Håndbold.
Den første semifinale blev afholdt i den daværende Jyske Bank Mors Arena, hvor hjemmeholdet lidt overraskende formåede at slå det aalborgensiske hold med 25-23 foran 2400 tilskuere.
Se billederne fra den første semifinale-kamp nedenunder
Dramatisk afslutning
Den anden semifinale blev spillede i Gigantium i Aalborg, hvor håndboldbanen til en forandring var blevet flyttet ind i isarenaen.
Nordvestjyderne gav endnu en gang aalborgenserne kamp til stregen, selvom det dog blev Aalborg Håndbold der løb med sejren og finale-pladsen.
Mors-Thy havde ellers bolden i de døende sekunder af kampen, hvor holdet var en mand i overtal og blot manglede ét mål for at gå i DM-finalen. Men Marcus Mørk, der ellers havde storspillet i de to semifinaleopgør, brændte sit skud på Ole Erevik i Aalborg-målet, og så blev det i stedet Aalborg Håndbold, der kunne indkassere sig en plads i finalen med en sejr på 29-26.
Se billederne fra den anden semifinale-kamp nedenunder:
Aalborg Håndbold endte med at vinde begge finale-kampe mod KIF Kolding København, og dermed fik aalborgenserne sin anden DM-titel, men den første under navnet Aalborg Håndbold.
Mors-Thy endte på en fjerde plads, da klubben tabte sine to bronzekampe mod Skjern.
Marcus Mørk skiftede i øvrigt til Aalborg Håndbold fra Mors-Thy efter sæsonen i en af de dyreste handler i dansk håndbolds historie.
Her kan du se indslaget med Jan K, der havde taget turen til Aalborg for at se semifinalekampen: