Thisted-mandskabet formåede ikke at score lørdag eftermiddag. Arkivfoto: Martin Damgård
Sport

Thisted fik remis med fra Østerbro

Thisted FC hjælper Jammerbugt på vej mod oprykning, efter de fik uafgjort mod rækkens andenplads

08. maj 2021 kl. 16:52

FODBOLD: Bo Thomsens tropper fik et enkelt point med fra atletikbanen i Østerbro, da B93 og Thisted spillede 0-0.

Thisted havde ellers chancer til at score kampens første mål, men der var ikke gevinst.

Det var tydeligt at se, at topscoreren Yao Dieudonne manglede i angrebet hos gæsterne.

Kampen bølgede frem og tilbage mellem de to mandskaber i kampens begyndelse.

Det var dog værterne fra Østerbro, der evnede at sætte sig på de helt store chancer.

Hjemmeholdet var ramt af afbud på flere positioner, og derfor var der en række unge startere at spore hos B93.

Gæsterne fra Thisted dominerede i stigende grad, som kampen skred frem, og et aggressivt pres gjorde, at B93 ad flere omgange tabte bolden på uheldige positioner.

Det lykkedes dog ikke thyboerne at passere målstregen i løbet af kampen. Samme uheld havde Østerbro-mandskabet.

Thisted fremtvang sig et hjørnespark i kampens døende minutter, men bolden blev reddet på stregen af en B93-spiller.

Derfor ender det hele 0-0.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu