Billede beskrivelse

Sparekasse lander næstbedste overskud nogensinde

05. marts 2026 kl. 06.03

THY: Lige over 300 millioner kroner.

Så stort er overskuddet for Sparekassen Thy i 2025. Det skriver banken i en pressemeddelelse.

Selvom renten falder, er det alligevel lykkes for banken at lande et solidt overskud på 307 millioner kroner. Det er blandt andet en markant vækst i udlånet på 12 procent, der betyder, at indtægterne fra renter holder niveauet.

Der er også en stigning på 11 procent i boligfinansiering og en stigning i 5 procent på gebyrindtægter. Det er nok heller ikke helt uden betydning, at Sparekassen Thy har fået 15 procent flere kunder, end de fik i 2024.

- Vi kan sætte to streger under, at Sparekassen Thy bliver større og vores strategi om at skabe klog og solid vækst gennem gode kundeoplevelser, den virker. Flere kunder, øget aktivitet og en større volumen i vores forretningsomfang viser sig i en solid og positiv udvikling, der til fulde opvejer mistede indtægter fra et faldende renteniveau, siger direktør Ole Beith i pressemeddelelsen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste