Billede beskrivelse

Sommer, sol og whisky: Alle er velkomne

18. juni skydes sommersæsonen hos Thy Whisky i gang med Åbent Destilleri og alle er velkomne

13. juni 2023 kl. 13.01

NØRHÅ: Grillen tændes på gårdspladsen, der bliver tilbudt gratis rundvisninger, whiskyen skænkes og sommerens øl frigives samt en ny Distillery Edition. Sådan kommer det til at foregå 18. juni, hvor Thy Whisky inviterer til åbent destilleri på Gyrupvej. Det skriver Thy Whisky i en pressemeddelelse.

Der vil være gang i destilleriet, hvor du kan komme tæt på og følge med i hele processen. Man kan blandt andet også se Thy Whiskys nye røgeovn. I smagerummet har de indrettet en whiskybar med gamle og nye aftapninger.

Billede beskrivelse

Sidste år fyldte deltagerne fad nummer 1000 og satte deres signatur på tønden. Thy Whisky er nået langt siden da, og i år er de nået til fad nummer 1300, og i år får deltagerne lov til at bestemme, hvad der skal fyldes på tønden. 

Her bliver det syn for sagen om flertallet går efter en røget eller en ikke-røget whisky.

Design dit eget whiskyfad

Er du nysgerrig på smagssammensætningerne i whisky eller overvejer du at investere i et helt whiskyfad? Thy Whisky sætter et Whiskylaboratorium op i whiskylageret. 

Billede beskrivelse

Her har du mulighed for at gå i dybden med kornets, maltens, røgen og fadenes indvirkning på whiskyen og blive klogere på, hvordan de til sammen skaber din yndlingswhisky. 

Du kan også høre mere om sommerens fadandele eller finde inspiration til dit helt eget fad med Thy Whisky.

Arrangementet er gratis og tilmelding er ikke nødvendig.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste