Søstrene Mette og Charlotte Didriksen har besluttet at lukke den fysiske butik på Storegade. Arkivfoto: Bo Lehm
Søstre lukker butik på Storegade
Den har lagt der i otte år, men fra april er det slut.
Søstrene Mette og Charlotte Didriksen har besluttet sig for at lukke deres tøjbutik Didrik på Storegade i Thisted. Det skriver Nordjyske.
- Det er for dyrt. Specielt de dage, hvor 90 procent af ekspeditionerne består i at udlevere varer, som kunderne har købt i vores netbutik. Det behøver vi ikke to fysiske butikker til, så vi lukker i Storegade, hvor huslejen er højest, siger Mette Didriksen til Nordjyske.
Beslutningen om at lukke den fysiske butik kommer af, at omsætningen i butikken falder som følge af øget nethandel.
Netbutikken og børnetøjsbutikken MiniDidrik i Toldbodgade forbliver åbne.