Billede beskrivelse

Skoleleder takker af efter mere end 20 år

Jens Thøgersen fejres med flagallé, når han fredag går på pension fra Erslev Skole

08. februar 2023 kl. 11.00
Opdateret kl. 19.53

ERSLEV: Skoleleder på Erslev Skole, Jens Thøgersen, stopper efter mere end 20 år.

Han startede som leder med ganske få elever, da skolen startede op i Solbjerg under navnet Solbjergskolen/Lindegårdsskolen. Det var dengang et fælleskommunalt tilbud til børn med autisme, men Thisted Kommune valgte at etablere sin egen undervisning af denne gruppe børn og unge, hvorefter Morsø Kommune etablerede sit eget tilbud på den tidligere folkeskole i Erslev.

Den er i dag en selvstændig specialskole med elever fra børnehaveklasse til og med 10. skoleår.

Lærerstaben giver Jens Thøgersen det skudsmål, at han har været i spidsen for at opbygge en stor og velfungerende specialskole med over 70 elever. Kendetegnende for skolen har været, at den har kunnet løse selv de vanskeligste opgaver i hele perioden.

- Personalet har været meget glade for Jens' ledelse, og som han selv formulerer det: Her flytter personalet ikke fra - de går på pension. Fredag har Jens sidste arbejdsdag, og det fejres med stor flagallé, når Jens kommer 12.45 for at sige farvel, siger lærer Thomas C. Møller.

Han tilføjer, at der herefter er en lukket reception.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste