Billede beskrivelse

Skal du med på skaldyrsskole?

06. oktober 2023 kl. 14.01

Dyk lige ned i Limfjordens fortræffeligheder. 

I forbindelse med Østers- & Muslingepremieren den 13. til 15. oktober tilbyder VisitMors i samarbejde med Dansk Skaldyrcenter et spændende madlavningskursus – selvfølgelig med fokus på fisk og skaldyr.

Det fortæller arrangørerne til avisen.

Skaldyrsskole på Dansk Skaldyrcenter

Nu har du mulighed for at deltage på skaldyrsskole på Dansk Skaldyrcenter lørdag den 14. oktober kl. 16.00 til 20.00.

I Dansk Skaldyrscenters køkken vil centrets madentusiast give tips, tricks og gode råd.

Billede beskrivelse

Man går på opdagelse i en verden af skaldyr, hvor man afprøver forskellige tilberedningsmetoder.

- Tag eventuelt et par venner med og hjælp hinanden med at lave maden – I vil få en fantastisk hyggelig aften, forsikrer turistchef Bente Kristensen.

Menuen sammensættes af hvilke råvarer, der er til rådighed, men der vil være fokus på skaldyr. Der er masser af tid, så der hygges, mens maden bliver fremstillet, og deltagerne kan se frem til nogle lækre retter.

Billede beskrivelse

Aftenen afsluttes med fællesspisning.

Denne aften er arrangeret af Dansk Skaldyrcenter i tæt samarbejde med Morsø Turistbureau og er blot en af mange tiltag, der i løbet af året bliver udbudt.

Tilmelding er nødvendigt senest onsdag den 11. oktober og kan ske til Morsø Turistbureau.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste