Billede beskrivelse

Topmoderne apotek er åbnet: Nu kan du hente medicin døgnet rundt

20. september 2024 kl. 19.02

THISTED: Du kender det. Barnet har hoste, og du mangler lindrende hostesaft. Eller du mangler lusemidler eller plastre, og det sker naturligvis, når alt er lukket. Men det er alt sammen fortid. 

For nu kan du handle håndkøbsmedicin og hente medicin døgnet rundt.

Mandag åbnede Thisted Svane Apoteks topmoderne nye apotek på Kalkengen i Thisted, og det sætter ny standard for apoteker i Thy.

- Mit mål har været, at det nye Svane-apotek skulle være topmoderne med passer af plads til kunder og personale. Et fremtidssikret apotek med langt bedre faciliteter med tanke på kundernes behov og med bedst mulige arbejdsgange for personalet. 

Billede beskrivelse

Apoteket kan nu, som de første i Thy, tilbyde flere 24-7 funktioner som Pharmabox. Her kan man døgnet rundt, ved tryk på en knap, hente alle former for håndkøbsmedicin.

- Vi tilbyder også en pakkeboks, hvor du døgnet rundt kan hente din receptmedicin, når det passer dig. Derudover har vi naturligvis drive-in, hvor bliver ekspederet, mens man sidder i sin bil. Butikken er indrettet med masser plads og diskretion ved diskene. Men det også en butik med selvbetjeningsmulighed - præcis som man kender fra supermarkedet med et større sortiment i håndkøbsvarer, fortæller indehaver Inge Svanborg Kristoffersen.

Billede beskrivelse

Bag hende kan man høre det brummer. Det er husets robot, der er i arbejde. Den håndterer alt medicin for at lette personalets arbejde med varehåndteringen og sikre hurtig og korrekt ekspedition.

Billede beskrivelse

Den ligner nu ikke en robot. For den sindrige intelligente maskine arbejder i sit helt eget rum mellem disk og baglokale.

- Det er naturligvis et sats at bygge sådan et stort og moderne apotek. Men jeg har en god mavefornemmelse. For tiden var kommet til at rykke ud af Thisted midtby. Vi har længe hørt på mange kunder, der synes det er blevet for svært at komme ind i Thisted By. Nu har vi al den parkering og udenomsplads, der gør det nemt for vores kunder, lyder opfordringen fra Inge Svanborg Kristoffersen.

Billede beskrivelse

Det nye Thisted Svane Apotek har også fået indrettet et vaccinationsrum.

Det gamle Svaneapotek fortsætter som apoteksudsalg. 

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste