Billede beskrivelse

Tina og Per har fået mere plads til firmaer med vokseværk

16. marts 2024 kl. 06.01

Tina og Per Bech har som ægtepar levet under samme tag i privatlivet i 28 år.

Siden 2010 har de også delt arbejdsadresse, da Per Bech, indehaver af Foto Collection, sammen med Tina købte og indrettede huset på Vesterbro 67 i Nykøbing med atelier og butik.

I 2015 startede Tina Bech sin webbutik Xklusivt fra adressen.

Deres to forretninger har med årene fået vokseværk, og de har derfor nu udvidet med en stor tilbygning på 80 kvadratmeter til den eksisterende bygning. Arbejdet er netop blevet færdig, og parret er nu klar til at udvide deres to forretninger i de nye lokaler, som de har indrettet i hver sin ende af huset.

Billede beskrivelse

Udvidelsen betyder, at Foto Collection og Xklusivt er blevet mere adskilt samtidig med, at de udnytter nogle fællesarealer. Per har taget den nye tilbygning i brug og her indrettet et stort atelier.

- Jeg har nu fået indrettet et dejligt atelier helt efter mit eget ønske. Det betyder, at jeg nu har fået flere muligheder, når jeg eksempelvis har en reklamefotoopgave. Jeg kan også tage større grupper ind til fotografering, forklarer han.

Per har arbejdet som fotograf med selvstændig virksomhed siden 1996 – og han får hjælp af Tina med bogholderi og andre opgaver. I 2015 startede Tina sin webshop Xklusivt fra adressen.

Udover reklamefotografering samt portrætfoto af enkeltpersoner og større grupper samt fotografering til bryllup og lignende begivenheder, så tilbyder Per skole- og institutionsfotografering på Mors og i Salling.

Mere end en webshop

Tina Bech startede Xklusivt op som en ren webshop og på efterspørgsel fra lokale kunder indrettede hun hurtigt et mindre showroom i et ubenyttet lagerrum. Men under corona kom der et tredje ben på forretningen – live.

- Under corona begyndte jeg at sende live, som hurtigt blev meget populære. Og det er en fast ting, som vi har udviklet på og holdt fast i efter corona. Så nu sender vi live en til to gange om ugen på Facebook, forklarer Tina.

Med de nye og større lokaler, som hun nu har fået, har hun nu indrettet et stort lyst showroom, som hun holder åbent tirsdag-torsdag fra 14-17 og fredag fra 13-16.

- Sidste sommer sagde jeg mit arbejde op, som jeg havde ved siden af Xklusivt, og gik all in med webshop, live og udvidelsen af åbningstiderne i showroomet, fortæller hun.

Med de større lokaler kan Tina nu tilbyde større grupper kvinder at booke showroomet til private arrangementer.

- Er man en gruppe veninder eller arbejdskollegaer, der gerne vil have et par timer i showroomet i selskab med hinanden, så kan man booke en tid. Mange benytter sig af tilbuddet, fordi man så sammen med veninder og nogle man kender i ro og mag kan gå rundt og kigge og lade sig inspirere, forklarer Tina.

Billede beskrivelse

Showroomet er et tilbud for de mange faste og lokale kunder, mens webshoppen og live rækker længere ud.

- Jeg har gennem årene oparbejdet et godt fast kundegrundlag fra hele landet via min webshop. Og jeg har ligeledes arbejdet hårdt på at få nogle gode mærker i mit varekatalog. Blandt andet importerer jeg i dag selv jeans fra Place du Jour, forklarer hun.

Og netop de jeans direkte importeret fra Paris, har Tina stor succes med, og hun har stor fast kundeskare fra hele landet, der køber deres Place du Jour jeans hos Xklusivt. Derudover har hun en lang række af de gode, kendte mærker som Kaffe, Prepair, Soyaconcept, Sisters Point – blandt andet.

Tina og Per Bech vil gerne fejre og fremvise deres nye lokaler ved en reception for kunder, samarbejdspartnere og venner af huset fredag den 22. marts fra 13-17. Der bliver lidt bobler og lidt til ganen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste