- Der findes ikke rigtig nogen butik kun med Thai-varer i området. Man skal til Aalborg eller Aarhus for at finde en butik med det sortiment, siger Jitsuda Thonbaeb, der bliver kaldt Gai af vennerne. Foto: Carsten Hougaard
Shopping

Thailandske specialiteter midt i byen

17. maj 2022 kl. 15:40
- Der findes ikke rigtig nogen butik kun med Thai-varer i området. Man skal til Aalborg eller Aarhus for at finde en butik med det sortiment, siger Jitsuda Thonbaeb, der bliver kaldt Gai af vennerne. Foto: Carsten Hougaard
Ban Thai Water betyder Thai Hus ved vandet. Foto: Carsten Hougaard

NYKØBING: En ny butik har set dagens lys i Toftegade 1 tæt ved kirken i Nykøbing.

Det er thailandske Jitsuda Thongbaeb, der har åbnet butikken Ban Thai Water, der byder på mad og tekstiler fra hendes hjemland.

- Der findes ikke rigtig nogen butik kun med Thai-varer i området. Man skal til Aalborg eller Aarhus for at finde en butik med det sortiment, som jeg tilbyder. I de tyspiske Asia-shops, der findes, er sortimentet spredt med varer fra Tyrkiet til Japan, siger Jitsuda Thonbaeb, der bliver kaldt Gai af vennerne.

Hun er uddannet ernæringsassistent og har de seneste syv år arbejdet som kok på Feggesund Færgekro.

- Der var maden jo ikke typisk thailandsk. Men jeg eksperimenterede lidt med vegetar- og veganermad, der blev en blanding af det danske og thailandske køkken, fortæller hun.

Jitsuda Thongbaeb kom til Danmark i 2011 og bor med sin danske mand ved Sdr. Dråby.

Hun fortæller, at hun har gået med et ønske om at starte butikken siden 2013.

- Men der kunne jeg ikke tale så godt dansk. Og så tog jeg min uddannelse som ernæringsassistent. Nu er jeg blevet mor. Vores datter er 15 mdr. gammel. Og så passede arbejdstiden på kroen ikke længere så godt til familielivet. Så nu skulle det være, fortæller Gai.

Hun har planer om at holde workshops med Thai-mad til efteråret.

- Inden corona’en havde jeg et enkelt arrangement i et forsamlingshus med over 100, der mødte op. Så den succes bliver gentaget, siger hun.

Lige nu forhandler Ban Thai Water frostvarer, olier og krydderier, nudler mm.. Men allerede i den kommende uge kommer der friske grøntsager fra Thailand til.

Derudover forhanler hun tasker og håndvævede stoffer fra hjemlandet.

Ban Thai Water betyder i øvrigt Thai Hus ved vandet.

Og det passer jo meget godt til butikken i Toftegade.

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu