Stor udvidelse af Super Brugsen i Øster Jølby
Med en femdobling af butikkens egen slagterproduktion var der brug for både flere kvadratmeter, renovering og en ny og større lynhakker
ØSTER JØLBY: Super Brugsen i Øster Jølby har succes. Det er i forvejen en attraktiv butik, hvor man finder så at sige alt, man har brug for af dagligvarer.
Slagterafdelingen har i den seneste tid gennemgået en renovering. Alt slides jo som bekendt, når det bliver brugt. For flere år siden blev der også renoveret i slagterafdelingen, men med årene var det ikke tidssvarende længere. Hos Super Brugsen laver man selv store dele af produkterne - fra råvarer til færdigvarer, og da produktionen med tiden er femdoblet ,var det en nødvendighed med mere plads. Afdelingen indeholder frostrum, kølerum, emballagerum og produktionslokaler. Der er blevet bygget 90 kvadratmeter til, og det har givet den fornødne plads.
Uddeler Per Larsen og slagtermester Leif Kollerup siger, at det alfa og omega, at der er plads til de forskellige gøremål og også mere behagelig for personalet.
Blandt varerne i kølediskene i butikken kan nævnes spegepølser, løgpølser, rullepølser, retter til at tage med hjem og mange andre ting. I forbindelse med femdoblingen af produktionen blevet 5- doblet har man været nødt til at anskaffe en ny og større lynhakker til fremstillingen af de forskellige pølser.
- Vi forsøger at bruge alle de lokale råvarer, det er muligt, og med udvidelsen har vi nu bedre og større varesortiment, siger slagtermester Leif Kollerup.
Torsdag-fredag 3.-4. december er der tilbudspriser på varer, der relaterer sig til julen, fortæller han.